instagram

Lad bare græsset gro

Beep beep beep. Jeg slynger mig nærmest bevidstløs hen over min kæreste for at ramme den store knap på vækkeuret der giver 9 minutter mere i drømmeland.

Beep beep beep. Denne gang åbner jeg langsomt øjnene op, og mens jeg gnider søvnklatterne væk får jeg øje på ham. Trofast ligger han og venter mens halen så småt begynder at logre. Han hedder Freddie og er en blanding mellem en Islandsk fårehund og en Tibetansk terrier, en lidt skør blanding og resultatet af et kortvarigt kærlighedsforhold mellem to nabohunde. Han kender godt dagsordenen efter jeg har været en tur på det lille hus, så står den på en af dagens helt store højdepunkter, en cirka 1 km lang morgengåtur i et område fuld af oplevelser.

Vi bor på universitetsområdet i Aalborg og hver morgen går vi en tur på stisystemet imellem universitet og det store idræts- og kulturcenter Gigantium. Det som er specielt ved dette område er, at der i manges øjne ingenting er. Et par veje og stier på kryds og tværs og der imellem nogle områder som ingen rigtigt gider at gøre noget ved. Eller ihvertfald ingen mennesker, og derfor har den vilde natur taget over.

Lilla blomster

Freddie får sin snor på og vi trasker ud af døren og nærmest ud i en vildmark, sådan må det ihvertfald føles for en ca. 50 cm høj hund, for når græsset bare får lov at gro, er det som at være midt i en jungle. Jeg er derimod lidt højere, så jeg kan gå og kigge ud over et område fyldt med højt græs og en masse vilde blomster.

Her er der ingen som holder orden og det giver plads. Ikke bare til at Freddie og jeg kan spadsere og småfilosofere over livet, men også plads til det som ellers ikke er velkommen. En tidsel med sin lilla blomst bliver i mange haver betragtet som ukrudt og ender sine dage på en kompostdynge. Men her får den lov at stå og man kan betragte den som den smukke blomst den i virkeligheden er.

Insekt i blomst

Imens at Freddie sætter sig ude i det høje græs for at træde af på naturens vegne, så bukker jeg mig ned for at kigge nærmere på en af de blomster som er sprunget ud for nyligt. Jeg er ikke den store blomsterkender, så navnet må du have tilgode, men jeg får hurtigt øje på en af de mange insekter som holder til på blomsten. For i modsætning til en pæn nyslået græsplane, så lever her et utal af både sjove og til tider nærmest uhyggelige insekter.

Solsort i træ

Insekter som især områdets mange fugle nyder godt af. Jeg forstår godt hvorfor solsorten har valgt at flytte ind til byen nu hvor mange af vores skove ikke længere har de gamle rådne træer, hvor det ellers er godt at bygge rede.  Det må være et rent ta´ selv bord af insekter.

Hare i blandt mælkebøtter

Rrrrgng vuf, vuf. Det er hundesprog og betyder noget i retningen af, at der er et dyr i nærheden som jeg gerne vil hen og lege med. Og ganske rigtigt, så er der en hare ude blandt alle mælkebøtterne. Haren er et af de dyr vi møder oftest på vores gåtur og jeg må indrømme, at jeg synes det er lidt hyggeligt at se dem tøffe rundt og lede efter noget godt at spise.

Efter et kvarters tid står vi igen hjemme i rækkehuset og jeg er ved at hælde noget morgenmad op i Freddies madskål, imens jeg aftaler med mig selv, at når vi lige om lidt flytter i et større hus, så vil jeg bare lade græsset gro og se hvilke blomster og dyr, der har lyst til at komme på besøg.

Følg med på Instagram @Kasper_Hingebjerg

Følg med på Facebook Fotograf Kasper Hingebjerg

2 Comments

Leave Your Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*