instagram

Barnevogn og bynatur

Den 8. december skete der noget helt vildt. Jeg blev far til min lille pige, Sofia. Selvom hun kun er en 6 uger gammel baby, så er vi allerede gået igang med at udforske bynaturen omkring vores hjem. Vi bor i Holstebro og her har kommunen sammen med Hjerteforeningen lavet en sti, der snor sig gennem byens naturområder. Hjertestien, som den hedder, starter i Lystanlægget, går langs en lille bæk, gennem en plantage og tilbage til Lystanlægget langs Storeåen. En tur på lidt over 5 km, hvilket passer perfekt til en spadseretur med barnevognen.

Allerede ved stiens start er der dramatik. Ænderne i Lystanlægget har fået øje på nogle børn, som er igang med at kaste gammelt brød ud til dem. Det har med det samme startet en voldsom placeringskamp, for at nå frem til stedet hvor størstedelen af brødet lander. Vandet sprøjter vildt omkring, mens flere og flere ænder kommer til. I dag er det kun de stærkeste af ænderne, som får brød på bordet, resten må lede videre efter deres normale føde under vandoverfladen.

Jeg ville gerne have beskrevet lyden af rislende vand her, men jeg må indrømme, at det rækker mine lyriske evner ikke til. I stedet har jeg taget en mikrofon med hen til bækken og optaget lyden af vandets vej gennem fisketrappen. Tryk på play-knappen under billedet og den rislende lyd vil strømme ud gennem dine højttalere. Fisketrappen gør det muligt for fisk som ørred at svømme op forbi den gamle mølle og videre op ad bækken til gydepladserne. Møllen bruges ikke længere, men fisketrappen står heldigvis tilbage og spreder en hyggelig stemning langs bækken.

Længere nede af bækken får vi øje på en fiskehejre, som er på jagt efter en lille fiskesnack. Problemet er bare, at den er for langt væk til vi kan fange den med kameraet. Så med hele kroppen gemt bag barnevognen som langsomt triller tættere på den store fugl, starter vi et forsøg på at snige os helt ind på hejren. En motionsløber kommer samtidigt løbende langs stien. Hun stopper op, for hun kunne åbenbart fornemme, at det er et specielt øjeblik hun er løbet ind i. Efter 5 minutter i ninjamode, er vi kommet så tæt på fiskehejren, at den kan blive fotomodel. Klik og billedet er i kassen. Mens vi stille sniger os væk igen, så kaster jeg et blik tilbage på motionsløberen og med et indforstået smil siger jeg tak for at hun ikke skræmte vores model væk.

En ting jeg godt kan lide når jeg går i naturen, er at kigge på de helt små ting der findes derude. Når man kigger igennem en dråbe vand, bliver der vendt op og ned på verden og selvom dråben er lille, kan der findes noget ganske stort inde i den.

Ude i plantagen, som er den del af ruten, der er længst væk fra bymidten, er det de mange træer der dominerer landskabet. Selvom plantager er anlagt med et produktivt formål, er der nu noget smukt over de lige træer, der skyder op af jorden.

Den sidste del af hjertestien går langs Storeåen og her kan jeg godt lide at stoppe op. Sofia ligger i barnevognen og sover, mens jeg drikker en kop medbragt kaffe. Her kan jeg sidde og nyde solnedgangen, mens tankerne får frit løb. Det kunne være rart hvis vi kunne få mere af denne skønne bynatur. Lidt flere fugle, som med deres syngende næb kan overdøve trafikkens stressende larm.

Har du lyst til at komme med på en virtuel gåtur på ruten? Så hop ind forbi min facebookside, hvor der ligger en videooptagelse af hele ruten. Bare rolig, jeg har skruet op for hastigheden, så turen tager kun lidt over et minut. Har du selv mod på at tage en gåtur i den virkelige verden, så ligger der også et kort over ruten.

Besøg mig på facebook

0 Comments

Leave Your Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*